Seværdigheder i Mitte
Brandeburger Tor
På din grupperejse til Berlin er du nødt til at opleve Brandenburger Tor, som ligger for enden af Unter den Linten i bydelen Mitte. Lad dig imponere af den enorme majestætiske byport, som med sin sandstens facade er Berlins eneste tilbageværende byport. Arkitekten Carl Gotthard Langhans er manden bag porten og den blev opført i 1788-91. Den enorme port måler 26 meter i højden og 65,5 meter i bredden og ikke mindre end 11 meter i dybden. De seks doriske søjler, som holder porten åben og oppe, måler 15 meter.
Øverst på porten står Quadrigaen, en stridsvogn med fire heste foran. Johann Gottfried Schadow har udformet den 6 meter høje stridsvogn, som er et symbol på fredens triumf. Stridsvognen har dog oplevet andet end fred, da Napoleon i 1806 slæbte bronzestatuen med til Paris efter indtagelsen af Berlin. Senere, da Napoleon blev slået i slaget ved Leipzig i 1814, fandt man statuen i Paris og bragte den tilbage til Berlin og Brandenburger Tor.
Tidligere forbandt Brandenburger Tor kongeslottet med sommerresidensen Charlottenburg. Kongeslottet eksisterer ikke længere men området omkring Brandenburger Tor er stadig statsligt og majestætisk. På samme tid fungerede Brandenburger Tor som toldsted for handlende, der ønskede at bringe deres varer til Berlin. Brandenburger Tor har været en af mange porte til Berlin, men bymuren blev nedlagt i 1868. Gennem tiden er de gamle bymursanlæg omdannet til jernbaner, og det er kun navnene der i dag indikerer, hvor byportene har stået.
Brandenburger Tor var under 2. Verdenskrigs bombardementer udsat, hvor en af søjlerne og Quadrigaen blev skudt i stykker. Der var ikke andet end et hestehoved tilbage af bronzestatuen, som i dag kan ses Märkische museum. Brandenburger Tor og bronzestatuen blev bygget op igen i 1956.
Berlin murens tid afskar muren Brandenburger Tor fra Vestberlin. Ronald Reagan holdt i 1987 tale foran Brandenburger Tor og bad til, at Gorbatjov ville rive muren ned og genforene Tyskland. Brandenburger Tor åbnende 22. december 1989 og nytårsaften blev det fejret med en gigantisk fest med 100.000 deltagere. En vild fejring, hvor enkelte deltagere klatrede helt til tops og fik vristet dele af bronzestatuen øverst på byporten. Frem mod 2002 blev bronzestatuen endnu en gang restaureret og står i dag med jernkors og preussisk ørn øverst på Berlins eneste tilbageværende byport.
Brandenburger Tor er for mange et symbol på Berlin og et af Tysklands største vartegn. Monumentet er et absolut ”must” på din grupperejse til Berlin. I dag er området omring Brandenburger Tor et turistpræget miljø med oplagte foto muligheder, gademusikanter, hestevognsture, tiggende sigøjnere og en del larm. I vores øjne er din grupperejse ikke fuldent, før I har taget et gruppebillede foran Brandenburger Tor.
Staatsbibliothek zu Berlin
Er din grupperejse til Berlin funderet på litterære værker, så ligger Staatsbibliothek zu Berlin på Unter den Linden i bydelen Mitte. Det store videnstempel ligger for enden af den enorme stentrappe, som fører dig op til den vedbendbevoksede bygning fra 1914.
Bygningen rummer godt 10 millioner værker, som dækker adskillige emner. Samlingen er en af verdens største litterære samlinger til trods for, at en del værker er gået tabt i forbindelse med spredningen under 2. Verdenskrig. Biblioteket er åbent for besøgende den 1. lørdag i måneden, hvor der er gratis undervisning fra kl. 10.30. Herudover kræves der et månedskort til en pris af €10 for at få adgang til samlingens herligheder. Du kan læse mere på hjemmesiden her http://staatsbibliothek-berlin.de/
Bebelplatz
Vi befinder os stadig i bydelen Mitte og der er med sikkerhed nogle af de deltagende på jeres grupperejse til Berlin, som med stor tilfredsstillelse vil brænde deres bøger af. Her på Bebelplatz har bogafbrænding en dyster og mere alvorlig klang. Over 20.000 bøger blev efter mørkets frembrud brændt 10. maj 1933 på initiativ fra Joseph Goebbels, som var Hitlers propagandaminister. Nazistiske ungdomsorganisationer og SA kastede hujende stakkevis af bøger, hovedsagelig af jødiske forfattere, i flammerne, som kaster kastede store skygger på de enorme bygninger, som omgiver pladsen.
Pladsen er i dag renoveret og er omgivet af sin store preussiske arkitektur, hvor Alte Bibliothek, og St. Hedwigs-Katedralen og Humboldt-universitetet kan nævnes. Sidstnævnte er grundlagt i 1810 og er dermed Berlins ældste universitet. Verdensberømtheder som Albert Einstein og Karl Marx har betrådt gangene på universitetet.
På midten af Bebelplatz kan I samles om Micha Ullmanns mindesmærke for bogafbrændingen. Et underjordisk biblioteket med plads til 20.000 bøger, som er synligt gennem en glasplade ved jordens overflade. Et underjordiskbibliotek, hvor reolerne vel og mærke er tomme.
Neue Wache
Lidt længere mod øst i bydelen Mitte ligger Neue Wache. Selve bygninger er et af Karl Friedrich Schinkels mest vellykkede bygninger og den regnes for at være Tysklands hovedværk inden for klassicistisk arkitektur. Den er opført i 1818 til vagthus og heraf kommer også navnet; Neue Wache. Op gennem tiden har bygningen fungeret som mindesmærke for ofrene for krig og diktatur.
Både ofrene under 1. Verdens Krig og de faldne under DDR tidens fascisme er blevet mindet i bygningen. Siden 1993 har den nuværende mindesmærke fascineret mange besøgende med det store tomme, stille rum. Gråsorte sten på gulv og vægge samt en evigt brændende ild for de faldne omslutter en, i midten, skulptur af en mor med sin døde søn i favnen. Kunstneren bag er Käthe Kollwitz. Har jeres grupperejse til Berlin et historisk islæt over sig, er Neue Wache et besøg værd.
Französischer Dom (Mitte)
Hvis du på din grupperejse til Berlin hører klokkespil i luften omkring Gendarmenmarkt i bydelen Mitte, er det helt sikkert tonerne fra klokketårnet på Französischer Dom. Med sine 60 klokker er klokkespillet Berlins største og spiller flere gange om dagen.
Kirken er et konkret bevis på, at religionsstridigheder ikke er et nyt fænomen. I slutningen af 1500-tallet flygtede mere end 250.000 huguenotter fra det katolske Frankrig. En stor del af dem, slog sig ned i Berlin, hvor Friedrich den Store i 1705 byggede og donerede Französischer Dom til trossamfundet. Tårnet blev tilføjet i 1785 og egentlig betegner kirkens navn kun tårnet. Betegnelsen kommer af det franske ord: ”dome”, som betyder kuppel.
Tårnet indeholder et huguenottenmuseum, som fortæller trossamfundets historie. Ydermere kan man nyde udsigten fra kuplens udsigtsbalkon, som ligger 284 trin oppe. Herfra kan man nyde 360 graders udsigt 40 meter over jorden.
Berliner Dom
På din grupperejse til Berlin får din flere muligheder for at nyde Berlin af oven. Berliner Dom, som ligger i bydelen Mitte på Am Lustgarten. Den protestantiske kirke som står på øen i floden Spree, bedre kendt som Museumsinsel. Den store kuppel er åben for besøgende og med sine 270 trin op, får man en fantastisk udsigt over Berlin.
Kirken var oprindeligt en hofkirke for Brandenburgs kurfyrster. Preussens kongehus og slægten Hohenzollern har også benyttet kirke, og op mod 100 af Hohenzollerne har siden 1595 og frem til 1915 fået deres sidste hvilested i krypten under den nuværende kirke. Julius Rasdchdorff har tegnet den nuværende kirke.
Opbygningen af kirken begyndte i 1894 og kirke i italiensk højrenæssancestil blev indviet i 1905. Hovedkirken blev udsat for voldsomme bombardementer under 2. Verdenskrig og først i 1993 kunne kirken igen benyttet. Den endelige restaurering stod færdig 2002 og i dag er kirken et yndet sted for koncerter og regelmæssige gudstjenester.
Alexanderplatz
Besøger du bydelen Mitte på din grupperejse til Berlin bør du svinge turen forbi Alexanderplatz. Udover at rummer Berlins grimmeste springvand, kan både Verdensuret og Fernsehturm studeres her.
Springvandet
Springvandet mangler i manges øjne æstetisk berettigelse, men det vejer det kraftigt op for i aktivitet og liv. Der foregår altid noget omkring springvandet. Eksempler kan være en pølsesælger med sin bevægelige stand, punkere som tigger om mad til deres hunde eller bare almindelig borger som mødes.
Verdensuret
I kan samle jeres gruppe omkring verdensuret, som viser tiden andre steder i verden. Brug et par minutter på at diskutere det paradoksale i et ur, som viser klokken andre steder i verden, når man som borger i det gamle DDR kun kunne rejse til andre østbloklande.
Fernsehturm
Da Berlin blev delt i øst og vest, måtte Østberlin anskaffe sin egen sendemaste. Fremfor at placere den i udkanten af byen, blev den over 300 meter høje mast et prestigeprojekt, som skulle kunne ses helt til Vestberlin. Det lykkedes og da det futuristiske tårn med metalkuplen stod færdig 1969 blev det et af kendetegn for nutidens Berlin. Selve sendemasten måler 368,5 meter og 207,53 meter over jordens overflade kan man, i Telecafeen, nyde udsigten 360 grader rundt.
Man behøver bare at tage elevatoren op og stå stille, for gulvet i Telecafeen roterer om sin egen akse. Skal ud have udsigten med på din grupperejse til Berlin, bør du afsætte rigeligt med tid, da ventetiden ofte er lang ved netop denne seværdighed.