Pankow - DDR’s centrum
Udover Prenzlauer Berg rummer bydelen en del historie og monumenter som vidner om tiden med DDR. Det er en forholdsvis ung bydel og rummer knap 360.000 indbyggere, hvilket er cirka dobbelt så mange som Odense. Udover Prenzlauer Berg er der ikke mange seværdigheder i Pankow.
DDR ledelse
Pankow var under den kolde krig nærmest synonymt med DDR ledelsen og et af de mest kendte områder er politistatens hjerte, Majakowskiring. Det er i dette kvarter, at talrige DDR ledere og regeringsmedlemmer, og kvarteret huser også Schloss Schönhausen, hvor DDR præsidenten holdt til.
Pankows store bronzemonument
Et af de mest omtalte og omfangsrige monumenter står på Greifswalder Strasse og måler 14m*15m. Ernst-Thälmann-monumentet vejer mere end 50 tons og er støbt i bronze. Sagnet siger, at det massive støbearbejde opbrugte DDR’s bronzeforråd og lagde alle andre bronzestøbningsopgaver stille. Ernst Thälmann blev dræbt i KZ-lejren Buchenwald i 1944 på en direkte ordrer fra Adolf Hitler. Ernst Thälmann havde efter 1. Verdens Krig modtaget jernkorset af både I og II klasse.
Jødisk kirkegård
Den jødiske kirkegård i Pankow er Europas største jødiske kirkegård med 115.000 gravpladser fordelt på 42 hektarer for enden af Herbert-Baum-Strasse. De tilvoksede områder er en invitation til fotografer.